Smykker & accessories

Er du begyndt at tænke på julegaver? Kom godt fra start i julegaveræset

Vi er lige akkurat gået ind i årets niende måned og nærmer os derfor med hastige skridt et landskab, der er dækket i rød/hvide nuancer tilsat glimmer og jesusbørn. Allerede i oktober er der mange butikker og kæder, der begynder at reklamere med juletilbud og julegaveidéer, og det sender straks en bølge af julegavestress gennem kroppen på de fleste; det er denne bølge, der er vores indre faresignal, der råber til os, at årets julegaveræs hermed er sat i gang!

Klar, parat, julegavestart!

Selvom man kan mene, at julegaveræset starter tidligere og tidligere, så vil vi gerne slå et slag for, at man ikke nødvendigvis starter med at købe gaverne allerede nu, men at man i det mindste begynder at forberede sig. Vi anbefaler, at du griber dette ræs an på samme måde som ethvert andet projekt.

Hemmeligheden bag et godt julegaveræs er struktur. Start derfor med at lave en liste med fem kolonner. I første kolonne skriver du navnene på dem, du er på julegavefod med. I næste kolonne angiver du et cirka budget ud for hvert navn, så du ved, hvor mange penge du regner med at skulle bruge på personen. Det gør det også nemmere at præcisere, hvilken type gave du vil give. I tredje kolonne skriver du en bred gavegruppe, f.eks. “cover til smartphone”, “parfume”, “smykker” eller lignende. I kolonne fire skriver du så lidt nærmere, hvilken gave det skal være. Er det f.eks. en parfume, kan du skrive “Coco Mademoiselle”, er det smykker, kan du f.eks. skrive “Lund Copenhagen smykker”, og hvis det er tøj, kan du f.eks. skrive “blomstret bluse i str. M”. På den måde er du godt klædt på til at gå på gavejagt.

I femte og sidste kolonne, skriver du, hvad du ender med at købe og hvad det præcis kostede. Til sidst står du med en komplet liste over årets julegaveindkøb. På den måde har du styr på, hvilke gaver, der er købt, og hvor mange penge du har brugt på dem. Win/win!

Previous ArticleNext Article