Tøj & mode

Hverdag og fest med den samme garderobe

Rigtig mange kvinder kender godt det der med, at de nærmest har en garderobe til hverdag og en garderobe til fest – og de to garderober møder kun sjældent hinanden. Hverdagens looks og outfits er præget af de neutrale nuancer, som ikke vækker for meget opsigt på arbejdspladsen. Det er især sort, hvid og grå, der er at finde på hylderne, men nogle er måske lidt mere vovede og klæder sig i friskere farver, dog oftest ensfarvet og sjældent “skrigende” farver.

Det klassiske hverdagsoutfit kan være mørke jeans eller bukser, der er sat sammen med en T-shirt eller top og så med en cardigan eller blazer over. Det er med garanti et outfit, de fleste kan genkende sig selv i. Samtidig er det sikkert også noget, de fleste kan genkende, at de så ser helt anderledes ud, når de skal til fest eller i byen. Her kommer farverne frem, måske endda skinnende pailletter, stilletter og pangfarver. Det er som to forskellige personer, som har hver deres personlighed og hver deres garderobe.

Hvorfor er det egentlig sådan? Og er det egentlig ikke spild, at noget tøj ofte bliver luftet, mens andet ikke gør? Kunne det ikke være mere praktisk, hvis de to garderober kunne bruges på kryds og tværs og både til hverdag og fest?

Det er sjældent, man kan få både basisdele og de mere spraglede dele fra samme mærke. Hvis du – ligesom så mange andre – er vild med Kaffe tøj, har du dog mulighed for at finde en stor del af dine styles til garderoben i deres kollektioner. Med bare ét par bukser eller jeans har du flere muligheder, når det kommer til, hvilket look du ønsker. Er de f.eks. købt til “hverdagsgarderoben”, kan du sagtens bruge dem til fest også – det handler bare om styling. Sæt dem f.eks. sammen med en spraglet top, der giver liv, og så tilføj nogle fede statementsmykker, der afrunder dit look.

Den spraglede top, som måske har hjemme i “festgarderoben”, kan sagtens bruges til hverdag. Du kan f.eks. dæmpe den ved at tilføje en almindelig sort blazer, et par sorte bukser og så holde igen, når det kommer til accessories. Det handler i bund grund om at “dresse op” og “dresse ned”, for på den måde behøver du kun én garderobe, som du så kan fylde med fede kvalitetsstyles, som du har lyst til at bruge igen og igen.

Previous ArticleNext Article