Sport & fritid

Sommerferie 2018: Hvor går turen hen?

Så er der sommer i Danmark, og hvis vi er heldige, så bliver den hængende i noget tid. Når solen sådan giver den gas på himlen, og vi labber D-vitaminerne i os, så kan det være svært at vente, til det bliver sommerferie, så man kan for alvor kan nyde solen. Mens vi griller, spiser is og hygger os i det gode vejr, kan snakken passende falde på, hvor sommerferien går hen i år. Skal turen gå til Spanien på charterferie, til Italien på campingferie eller til Frankrig på kør-selv-ferie? Måske er I i virkeligheden mere til storbyferie i Europas metropoler eller aktiv ferie med udfordringer og sved på panden.

Uanset hvad jeres præferencer er, når I skal bestille sommerferie, så findes der et sted, der har det hele. Et sted, der samler det bedste og det vigtigste en sommerferie bør indeholde, på ét og samme sted. En ferie her er endda en miljøvenlig og praktisk måde at holde ferie på.

Sommerens bedste oplevelser kun et stenkast hjemmefra

Fyn er fin – også om sommeren, hvis ikke især om sommeren. Der er som bekendt ikke noget bedre end den danske sommer, så hvorfor ikke blive i Danmark sommeren over og nyde godt af at have en lang række skønne sommeroplevelser inden for rækkevidde? En sommerferie på Fyn kan både byde på storbystemning i Odense, strandferie ved nogle af de smukke strande øen har at byde på, og ikke mindst kan I få aktiv ferie i det sjove Gorilla Park ved Svendborg. Sol, shopping, strand og sjove oplevelser inden for køreafstand – kan det blive bedre?

Kør-selv-ferie og staycation i én og samme ferie. Det er mere miljøvenligt end flyrejser til fjerne himmelstrøg med jetlag og hedeslag. I sparer miljøet for CO2, sparer jer selv for alverdens transporttid, og til gengæld får I kultur, historie, sport og ikke mindst hygge for alle pengene. I kan skræddersy jeres fynske sommereventyr på en sådan måde, at I får lige præcis de minder med hjem, som I ønsker jer af en sommerferie.

Undersøg Fyns mange muligheder i dag og bliv fristet af det fine midterbarn på Danmarkskortet.

Previous ArticleNext Article